Årsdagsgaver

En årsdag er en god anledning til at give hinanden gaver. Men det kan være svært at finde på noget. Det skal helst være noget, din kæreste vil sætte stor pris på. Det må gerne være personligt, og det må også godt være opfindsomt og vække forundring og glæde. Få gode idéer til årsdagsgaver her på siden, og find mere inspiration i udvalget nederst på siden.

Årsdagsgaver er ikke nødvendigvis en ting, der står på ønskesedlen. Det kan godt være det, men det kan også være et eller andet, som du har opdaget, at din kæreste mangler. Eller det kan være noget, som signalerer, at du elsker din kæreste. Eller som får din kæreste til at tænke på dig, hver gang han eller hun bruger det.

Kvinde der modtager sin årsdagsgave

Idéer til årsdagsgaver

I stedet for – eller sammen med – at give hinanden årsdagsgaver kan I slå jer sammen om én stor fælles gave, som f.eks. en oplevelse for 2.

Det kan være et romantisk ophold, en oplevelse, der giver jer et adrenalinkick eller noget, som får jer til at grine. Det er så skønt at grine sammen.

Årsdagsgaver til hende

Skal du finde en gave til din pige, dame, kvinde, så kan du finde inspiration herunder.

  • En fingerring: Har du ikke allerede givet hende en ring på fingeren, så er det måske på tide. Vælg en ring af det metal, hun bedst kan lide og evt. med hendes stjernetegnssten. Du kan også overveje, om der skal følge et frieri med.
  • Personlig gave: Det kan f.eks. være et krus med et billede af jer to sammen. Et billede taget på et særligt sted, en særlig dag, ved en særlig anledning. F.eks. da I blev forlovet – hvis I er det. Eller fra en ferie eller et weekendophold.
  • Sexet lingeri: Er hun fræk, kan du købe sexet undertøj til hende. Men du kan også finde lingeri, som er ”tækkeligt”, men stadig også lidt frækt at se på, samt lækkert at have på. Og så kan du jo glæde dig til at se det på.
  • Lækre plejeprodukter: Ansigtscreme, makeup, parfume osv. i god kvalitet. Evt. flere forskellige produkter samlet i en gavekurv, så hun kan føle velvære til daglig. Har hun en favoritserie, vil det være oplagt at vælge det mærke.
  • Hyggetæppe: Et dejligt varmt tæppe med ærmer, som hun kan hygge sig i på kølige aftener. Fordi tæppet har ærmer, er det nemmere at bladre i et blad, drikke af tekoppen, skifte tv-program osv. uden at komme væk fra varmen.
  • Pynt til hjemmet: Køb en ting, som hun kan kigge på hver dag. Det kan være alt lige fra en Kaj Bojesen-figur til en plakat med et citat, et foto eller en illustration af noget, der betyder noget for både dig og din kæreste.

Årsdagsgaver til ham

Er din kæreste en mand, kan du finde inspiration til årsdagsgaven herunder.

  • Et ur: Hvis din kæreste går med armbåndsur, så kan han med garanti ikke få ure nok. Det er lidt ligesom med kvinder og deres sko og tasker. Find et flot ur, evt. med en masse funktioner, dingenoter og med en sej rem.
  • Gave med foto: Personlige gaver er altid et hit, og sådan en gave vil altid minde ham om dig. F.eks. en nøglering eller et kuffertmærke – hvis han rejser meget – med et billede af jer to, hvor i krammer eller kysser hinanden.
  • Erotisk spil: Dette er naturligvis en fælles gave, for han skal jo have nogen at spille med, og det skal jo selvsagt være dig. Giv ham et erotisk spil, og han vil glæde sig som et barn til juleaften, til spillet skal have premiere.
  • Plejeprodukter af høj kvalitet: Har han skæg, vil det være oplagt at give ham produkter til skægget. Men også andre plejeprodukter af høj kvalitet til hud og hår er en rigtig god gaveidé. Så kan han føle sig lækker i hverdagen.
  • Sengetøj af bambus: Det er noget så lækkert at kravle ned under dynen, når sengetøjet er af bambus. Find et sæt i hans favoritfarve og i den størrelse, der passer til hans dyne. Bor I sammen får du også selv glæde af det.
  • Ting til hjemmet: Noget der pynter, noget der er praktisk eller begge dele. Det kan f.eks. være en vinkøler, hvis han er glad for vin – eller hvad med en champagnesabel, som kan ligge og pynte i reolen, når den ikke er i brug.

Alle årsdagsgaver, der er nævnt herover til både hende og ham, kan naturligvis også bruges som inspiration til det modsatte køn.

Køb årsdagsgaver online – Se udvalget her!

Er du stadig ikke helt sikker på, hvad du vil give din kæreste i årsdagsgave, så er der hjælp at hente. Find endnu mere inspiration i udvalget af årsdagsgaver, vi har samlet fra forskellige danske webshops herunder eller led videre på gaveinspiration.dk.

Vælg den helt rigtige gave, køb den online i dag, og modtag den inden længe.

Copyright 2024 - Pilanto Aps
Svar på 3 spørgsmål om UNICEF og deltag i konkurrencen om et gavekort fra GoGift på 2.500 kr.
Test din viden her!